Befæstningsdag 2015, Vestvolden

Høj cigarføring på vestvolden !!

Endnu engang blev vi inviteret til vestvolden ved Rødovre den 27. september 2015. Ikke nok med at vi blev velsignet med et pragtfuldt sensommervejr, men også godt modtaget på vanlig vis af de gode arrangører fra vestvolden og øvrige deltagere, samt et ganske stor publikumsskare fra Rødovre og omegn.

Vi havde fornøjelsen af at stille med 5 mand og der var sat boder og en hjemmebygget skyttegrav ( man må ikke grave i de fredede områder ) til rådighed og dagen blev nydt i fulde drag med masser af formidling og vores modeshow, naturligvis.

Vi takker endnu engang Niels og de øvrige arrangører og deltagere for en dejlig og hyggelig dag.